admin
-
08:46:22 am on april 5, 2012 | # |
Havets usynlige liv af Åke Hagström, Torkel Gissel Nielsen, Jens Kjerulf Petersen og Thomas Forbes
Havets usynlige liv Indtil midten af 1970′erne troede man, at havets økosystem bestod af en simpel enstrenget fødekæde, hvor planktonalger blev spist af zooplankton, som igen blev spist af fisk. Siden har en række opdagelser ændret vores opfattelse af stofomsætningen i havet. De væsentligste nye erkendelser er sket inden for de allermindste organismer hvor det har vist sig, at den simple enstrengede fødekæde snarere må erstattes af et mere komplekst fødenet. Her har man bl.a. vist, at bakterier og virus er centrale elementer i et marint fødenet med en særlig mikrobiel løkke, hvor de ydre betingelser afgør hvilken vej hovedparten af stof og energi omsættes.
Kendskabet til de basale processer i havet er af afgørende betydning for en økologisk bæredygtig udnyttelse af vore marine ressourcer. Viden om havets økosystem er nødvendig, ikke bare når man skal vurdere fiskeyngels vækst, nedbrydning af miljøfarlige stoffer eller effekter af trawlfiskeri men også i det globale perspektiv, hvor havet spiller en stor rolle for kredsløbet af drivhusgassen CO2. En ny temarapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), “Havets usynlige liv”, fortæller om de væsentligste elementer i havets fødenet.
Rapporten gennemgår havets økosystem fra planktonalgernes fotosyntese, over bakteriernes nedbrydning, til virus-bevirket nedbrydning af bakterier og alger og til de forskellige arter af dyre-plankton (vandlopper o.a.), der lever af planktonalger og det mindre dyre-plankton. Blandt de nye opdagelser fremhæves påvisningen af de såkaldte mixotrofe alger, det vil sige alger der både er i stand til at fungere som planter ved at lave fotosyntese, men også kan fungere som dyr ved at æde bakterier.
De nyeste opdagelser af betydningen af virus, mixotrofe alger og ciliater (encellede dyr) bevirker at vi må nuancere billedet og udvide det marine fødenet med yderligere kasser. Men samtidig kommer modellen til at ligne virkeligheden mere. Jo mere vores model ligner virkeligheden og jo bedre den beskriver strømmen af kulstof, næringssalte og energi, des bedre bliver vi til at forudsige, hvad der sker, når vi gennem samfundets aktiviteter ændrer betingelserne for livet i havet.
Menneskets aktiviteter påvirker havmiljøet, både når vi bygger broer og dæmninger, og når vi udleder næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Rapporten fortæller at der er forskel på hvordan næringsstoffer og miljøfremmede stoffer påvirker havmiljøet, men begge typer indgår i det marine fødenet.
Forskerne gennemgår samspillet mellem havets forskellige organismer med Kattegat som eksempel. Her fortælles om årets gang fra forårsopblomstringen af alger til forandringerne om sommeren, hvor det har vist sig at der kan forekomme betydelige opblomstringer af alger dybt nede i vandet omkring det såkaldte springlag. Tidligere tillagde man forårsopblomstringerne en altafgørende betydning for den samlede årsproduktion. I Kattegat har undersøgelser imidlertid vist, at springlagsopblomstringerne om sommeren betyder mere for den samlede årsproduktion end forårsopblomstringerne.
TEMA-rapport fra DMU 1996/10 40 sider. Pris: 50 kr. Klassesæt: 30 stk: 750 kr. Abonnement (5 numre): 225 kr.
Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Tlf. 46 30 12 00, Fax: 46 30 11 14
Frontlinien Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf. 70 12 02 11 (Alle priser er incl. moms, excl. forsendelse)